Læserbreve og taler

kronik_stor

Grundlovstale den 5. juni 2015

Kære Venstremedlemmer, kære fremmødte!

Vi kender nok alle, mennesket som smiler med munden, mens øjnene er udtryksløse. Men når man ser et menneske smile med øjnene, så røber det ofte, at selvværdet og selvfølelsen bobler. Efter smilet, kommer humoren. Det er nemlig en hel naturlig reaktion i samme øjeblik individet bliver troet på. Pludseligt er man ikke ham eller hende, som aldrig forstår hvad de andre griner af.

Humor er det første tegn på, at individet er robust, man har overskud, og har fået den plads i samfundet, som den liberale ideologi giver plads til. Skulle individet få brug for støtte, er der nemlig altid andre robuste liberale klar til at gribe -det har de nemlig lært.

Med mit mandat har jeg også et bevidst ønske om at respektere andre ideologier. Meeen derfor er det stadigvæk svært, at kaste sig igennem luften, for at gribe en kulturradikal, som igen har mistet balancen. Det er som om at politikken glider nemmere, når de Radikale vakler.

Visse politikere kalder sig selv for særligt socialt ansvarlige og kærer for de, som ikke har det nemt.
 Det er den største ironi, når disse partier taler om at kæmpe for de svage. Igen og igen har de skåret ned på børn, unge, ældre og handicappede. Fair nok, hvis de under seneste folketingsvalgkamp havde drevet en moden og realistisk valgkamp, som netop synliggjorde nødvendige besparelser. I stedet for, kastede de en masse omsorgfulde overskrifter op i luften og løb.

Da de havde vundet valget, var løfterne forsvundet som dug for solen. Det er historiens mest uduelige regering nogensinde. Og den er rød. En rød regering, som sammen med Enhedslisten, ønsker at Staten får mest mulig magt! Derved frasiger man sig nemlig meget belejligt eget ansvar for sin politik. Hvorfor så blive politiker?

Hvis politisk engagerede samtidig ønsker at vi skal være socialt ansvarlige, så bør man være frivilligt engageret, ydmyg, innovativ og ikke dele almisser ud til folk, som man selv mener man er flere klasser over. Hvem bestemmer nemlig hvem der er hvad? Jeg har mødt mange overlegne, bedrevidende politikere, som dagligt taler om at være socialt ansvarlige. Det er vist noget de er, når de kaprer stemmer, men ikke i praksis. At være socialt ansvarlig, er også at være en god kammerat, eller på arbejdsmarkedet eller i andre sammenhænge sørge for at dine kollegaer har en god dag.

Ideologi eller ej, grundloven skal behandles med respekt. Vi skal værdsætte de institutioner og de formaliteter, som er en lige så vigtig del af grundloven, som demokratiet er det.

 Én ting er, når tarvelige politikere bevidst går efter at omstyrte vores værdifulde samfundsinstitutioner, som faktisk har bevist deres værd gennem århundreder. 

Således overrasker det ikke, at Socialistisk Folkeparti har ønske om at afskaffe statsrådet, hvor dronningen deltager som mødeleder, og at gøre kirkeministeriet til et ministerium for livsanskuelser. Livsanskuelser er noget jeg personligt gør med mine nærmeste venner over en kop øl, eller i en patruljevogn efter en endt arbejdsdag.

Det samme gør sig gældende, når radikale politikere ønsker, at Danmark ofrer vores kongehus – for i stedet at indsætte en Barack Obama. Jeg kan garantere de Radikale, at Barack Obama, er 1000 gange sværere at styre end Prinsegemalen.

 Danmark har nemlig verdens ældste monarki med tusindvis af glade børn og voksne med flag foran Amalienborg. Skulle de Radikale og Enhedslisten få held til at samle en hær mod vores kongehus, ville det svare til at jeg rev mit hus ned, og kun beholdt forhaven. Ville jeg så vide, at huset var mit hjem?

Grundloven er vores danske grundlov, og er ikke bare en tilfældig forfatning. Den danner grundlaget for et dansk statsstyre, hvor frihedsrettighederne er indskrevet. De frihedsrettigheder som Danmark flere gange har betalt med blod. Endda i andre lande har vores udsendte soldater betalt med livet, og de som vendte tilbage til Danmark, havde ofte fysiske eller psykiske skader. 

Det er vores grundtanke som Venstrefolk at mennesket skal behandles som et selvstændigt individ.

Derfor finder jeg det også rimeligt, at individet kan tage sine sorger og bekymringer til en højere magt – hvis de vil. Derfor danner folkekirken en sund og kulturel ramme om det danske folk, som har været kristne i mere end tusind år. Vi har religionsfrihed i Danmark, men ikke religionslighed, da Danmark bygger på den kristne tro og kristne værdier. 

En borgerlig udtalte en gang overfor mig, at det jo ligesom ligger i den liberale ånd, at kulturen skal udfases.
Selvfølgelig er vi liberale da interesserede i kultur. Vi beder bare om, at selvhøjtidelige politikere ikke skal definere kulturen for os. Det klarer vi fint selv. Kulturen er jo ikke en jakke man tager på, kulturen er overalt, og betragtes individuelt. Man ser nemlig verden som man er.

 Hvis udvandingen fortsætter, så kan det få betydning for hvordan grundloven udvikler sig og hvordan vores børn ser på værdien af fædrelandet.

 Presset på vores værdier vil jeg gerne give et eksempel på.

 Det er grundlovsdag, og for os Venstrefolk er det noget ganske særligt. For mange er det en fridag fra arbejdet, selvom Helle Thorning gerne så os arbejde lidt længere.

Helle Thorning forslog stolt i sin jomfrutale, at løsningen på Danmarks krise helt klart var afskaffelse af 2 helligdage. Derfra gik det stærkt, og hendes mærkesag blev efterfulgt af 23 andre uduelige forslag. Helles uduelige forslag endte som en Påskesang hos Venstres ungdom, og den synges nu til alle helligdage.

 Hvilken betydning har denne dag her så, for vores mange hundrede tusinde udlændinge i Danmark? Hvis de har opfanget vores kultur og baggrund, og føler det vi føler, ja så, lysner det. Men har de fulgt Zenia Stampes kamp mod Dannebrog, og forsøg på at kamuflere Danmarks værdier, så bliver det svært.
 Man kan ikke integreres i ingenting. Det kan godt være, at det sagte her, lyder skarpt, men det kommer fra hjertet. Især nå man som jeg og hundredevis af mine kollager har deltaget i en nødvendig bevogtning i Krystalgade for at beskytte det Danmark vi kender. 

I dag er det grundlovsdag, og vi fejrer den lov, som ikke bare gør os til en retsstat og et demokrati, men den lov, der gør os til Danmark – ikke bare et europæisk land som alle de andre, men Danmark!

I USA blev Frihedserklæringen og forfatningen fra 1776 til i skyggen af en blodig krig med England, i Frankrig blev forfatningen også vædet til i blodet fra guilliotinerne, der hakkede i døgndrift.
 Folket samlede sig med nathuer, høtyve og fakler. Folket forlangte ikke økonomisk lighed, men bare rimelighed, og et land, som alle kunne kæmpe fælles for. Det liberale folk forlangte en social politik, som ikke efterlod borgeren, men skabte sammenhæng, kortere afstand og rimelighed. Derved, kunne folket samles og samarbejde. Forsøg aldrig at skabe for stor afstand til bunden, altså dem som robuste liberale skal gribe. Derved forhindrer vi et oprør. 

De oprindelige Grundlovsfædre var alvorlige mænd, som frygtede, at folket skulle få magten. Derfor fik fruentimmere, folkehold, fattige, fallenter og fjollede ingen valgret. Man talte om de fem F´er.

 Hvis det skulle overføres til dagens Danmark, så ville det udelukke både 
Frank Aaen, Matthias Tesfaye, Zenia Stampe, Marianne Jelved og Manu Sareen. 

Et af de områder som aktuelt ligger mig på sinde, er området omkring forsamlingsfriheden. Grundlovens fædre havde næppe til hensigt, at beskytte de kriminelle grupperinger og bander, som dagligt nedslider vores samfund. 

Rigsadvokaten har ved flere lejligheder vendt tommelfingeren ned ad i forhold til at ville forbyde rocker- og bandegrupperinger med henvisning til netop Grundlovens bestemmelse i § 78 om forsamlingsfrihed. 
Man kan kun forbyde en forening, hvis den fremmer sit formål ved vold. Men spørg den almindelige dansker om han eller hun ikke synes, at banderne netop fremmer deres interesser ved vold og kriminel adfærd?
Havde det være i meget gamle dage, så havde folket stået foran deres klubhuse allerede nu, med fakler og høtyve.
 
Det er vores opgave som politikere, at tage ansvar, og at ville gå foran og sætte nogle dagsordener og rammer, som gør hverdagen bedre for danskerne, gør hverdagen mere tryg. Området omkring netop bandegrupperinger og bandekriminalitet kræver politisk mod og handlekraft. Her ligger klart en udfordring, som jeg som Folketingskandidat vil arbejde videre med, At underkaste sig en bande er det samme som at melde sig ud af det regelsæt som holder Danmark på plads.

 Lad mig slutte af med at sige, at når man som Folketingspolitiker aflægger en ed på, at ville overholde Grundloven, så aflægger man også en ed på, at ville respektere de tanker, som lagde fundamentet til det Danmark, jeg elsker.

 


Er Venstre et socialt parti?

Det er en udbredt misforståelse, at det kun er de røde partier i Folketinget anført at Socialdemokratiet, der har social forståelse.
Venstre er et socialt parti og har igennem mange år været med til at vedtage mange sociale reformer og kender derfor lige så meget til socialpolitikken, som Socialdemokraterne gerne vil gøre sig til patenthavere af.
I Venstre bekymrer vi os om de svage i samfundet, som vi gerne vil løfte til at kunne deltage i arbejdsstyrken for at kunne forsøge sig selv og deres nærmeste .
Men vores opskrift er ikke at opfinde en masse surrogatarbejdspladser (halvvejs social forsørgelse), for at man statistisk kan prale af at have fået en masse i arbejde og væk fra overførselsindkomster.
Vi vil nemlig have skabt rigtige arbejdspladser, private produktions- og eksportarbejdspladser, som kan gøre sig konkurrencedygtige på det globale marked.
Men som regeringen agerer nu, vil det blive flygtninge, som intet har ydet for det danske samfund, der vil få fortrinsret på arbejdsmarkedet.
Kan vi byde vores danske arbejdsløse det?

Publiseret 14. april 2015.

 


THORNINGS HISTORISKE VÆLGERBEDRAG

Kan I huske det? Først kom der sort røg ud, så kom der hvid røg fra hoteltårnet, hvor regeringsoplægget blev til. Siden hen er der mestendels kommet varm luft og lidt blå røg ud af regeringskontorerne, set med mine øjne.

Oktober 2011 blev til et regeringsoplæg med et Danmark, der skulle stå sammen, en kickstart var det, der skulle til. Den røde stue skulle sikre utopia gennem reformer frem mod 2020.

Regeringsoplægget var på mange måder en lang række floskler uden finansiering og substans. Dagpengeretten skulle sikres med op til et halvt år, der skulle nedsættes en produktivitetskommission, uddannelse og forskning skulle styrkes, virksomhederne skulle være innovative, virksomhederne skulle omstilles til grøn produktion, yderområderne skulle sikres, energien skulle være vedvarende, den kollektive trafik skulle forbedres gennem en betalingsring omkring hovedstaden.

I sundheds- og socialpolitikken overbød alle tre partier hinanden, tilsvarende på integrationspolitikken, hvor der skulle skabes balance mellem rettigheder og pligter. I følge regeringsoplægget, havde langt den største del af udlændingene ikke integrationsproblemer. Spørger man kommunerne, så må regeringsoplægget være tilblevet på en anden planet.

100 dage gik der, og pressen begyndte at skyde oplægget ned med ord som løftebrud og fjolser på forsiderne. Regeringsoplægget var et tegnebordsprojekt mellem ulige parter. De Radikale havde dygtigt sat sig i maskinrummet, sejlet SF agterud. Thorning og Corydon havde på sin side taget LO og 3F som gidsler. Alternativet var en blå regering.

Søvndal satte SF’s helbred på spil, og ”Børnebanden” stak ham en kniv i ryggen. Han måtte overlade roret til efterfølgeren. Hun smed håndklædet i ringen, da Dong Energy delvist blev solgt til tvivlsomme Goldmann Sachs. Blå Bjarne førte kniven.

Vestager overlod roret til en urutineret Morten Østergaard, for at blive EU kommisær. Behændig flugt fra gerningsstedet. Østergård har siden haft mere travlt med at markere Radikale mærkesager end at sikre regeringssamarbejdet. Han skal danne parlamentarisk grundlag for Thorning efter valget. Tak for kaffe.

Status efter 4 år er, at regeringen har måtte sminke den dårlige økonomi ved at tage 105 mia. af fremtidens pensionsindtægter, asyludgifterne er 6,3 mia. højere end i 2011, regeringen har ingen økonomisk plan i forhold til den åbne grænse, dagpengene er frataget tusinder af det, der nu er tidligere Socialdemokratiske vælgere. En lang række tiltag er udskudt til efter valget, fordi finansieringen mangler. Budgetteret underskud på 60 mia. i år, 3 dobling af statsgælden. Man kan godt forstå, at Thorning skal videre.

Manipulationerne fra Thorning er massive for at sikre genvalget. Baggrundsoplysninger forties i valgkampagnen, hun har sat i søen. Det postuleres, at der er skabt 40.000 arbejdspladser under Thorning, mens der blev tabt 100.000 under Løkke. I følge professor i statistik ved Århus universitet, Peter Allerup, er der i virkeligheden tale om en forskel på en procent. Ventetiderne er faldet markant for opererede patienter under Thorning. Virkeligheden viser noget andet, i følge samme professor.

Helle Thorning har efter min opfattelse intet værdipolitisk ståsted. Hun står på flosklernes holdeplads, og taler om at holde sammen mod de mørke kræfter. Ja tak, men skyerne trækker op over Danmark, integrationen virker ikke. Jeg har personligt mærket forskellen! Vi er nået til smertegrænsen. Over 30 lempelser i asyl- og udlændingepolitikken bl.a. på kontanthjælpsloftet, sminkes til i en dyr annoncekampagne om, at regeringen stiller større krav, hvis man vil til Danmark. Ja tak, i hvert fald når Helle og co. skal manipulere et genvalg.

Vi må holde Thorning oppe på de mange løftebrud. Pressen koncentrerer sig om den indsnævrede forskel mellem blå og rød blok op til valget, og glemmer substansen i de politiske budskaber. Regeringens valgoplæg viser med al tydelighed, at Thorning har mistet grebet om rorpinden. Reklameselskaberne skal tegne den virkelighed, hun ikke selv har været i stand til at skabe.

Jeg er ikke blind overfor, at mit eget partis formand har haft nogle uheldige sager. Jeg mener, at man som politiker skal gå foran med et godt eksempel. Det forsøger jeg selv at efterleve hver eneste dag i de valg, jeg træffer. Det gør de fleste af os nok; også Thorning og Løkke. Løkke har haft nogle uheldige personsager. Har de haft betydning for Danmark? Har de betydning for hans evner til at lede landet? Ikke efter min mening. Thorning har truffet nogle valg, som er ved at sende det Danmark, vi kender, på rutsjekurs.

Virkeligheden er ganske enkelt for alvorlig til, at danskerne skal opleve 4 år mere uden tyngde og uden evnen til at tackle de udfordringer, vi står over for. Virkeligheden er for alvorlig til at overlade styringen til en Thorning, som måske nok har viljen til at lede, men som efter min mening, mangler evnerne. Man må håbe, der er tilstrækkeligt mange vælgere på valgdagen, der kan gennemskue, at kejserinden ikke har noget tøj på. Ellers kan jeg kun sige, Gud bevare Danmark.

Publiseret 7. april 2015.